Stamcellens historie

Viden og dygtiggørelse gennem 110 år

Den kontroversielle idé om stamcellernes eksistens blev præsenteret første gang en sommerdag i Berlin i år 1909. Under en forelæsning fremsatte den russiske læge Alexander A. Maximow den teori, at alle typer af blodceller produceres af én fælles forgænger, som findes i knoglemarven. Han kaldte forgængeren for en ”stamcelle”. Der skulle dog gå mere end et halvt århundrede, før Maximow’s idé kunne bevises endeligt.

I starten af 1960’erne eksperimenterede to canadiere, Ernest McCulloch og James Till, med at måle effekten af radioaktiv stråling på knoglemarv. De indsprøjtede både rask og bestrålet knoglemarv i forsøgsmus. De opdagede, at de indsprøjtede celler delte sig og havde helt særlige egenskaber – de kunne blive ved med at forny sig ubegrænset og de kunne producere andre blodceller.

Beviset for stamcellernes eksistens inspirerede verden over og satte en bølge af nye opdagelser i gang.

I 1968 ledede lægen Robert A. Good den første knoglemarvstransplantation ved universitetet i Minnesota i USA, hvor en otte-årig pige donerede knoglemarv til sin fem måneder gamle bror, som havde leukæmi. Transplantationen var en succes og reddede drengens liv.

Gennem 70’erne og 80’erne opdagede man nye typer af stamceller i musefostre, i hamstere, i primater og i menneskers navlesnore. Det viste sig, at alle organismer udvikles fra en lille gruppe stamceller i det tidlige fosterstadium og efterfølgende deler og specialiserer sig til alle kroppens øvrige celler.

Den første transplantation med stamceller fra navlesnoren fandt sted i Paris i 1988, hvor den dengang 5 årige Matthew Farrow fra North Carolina i USA, blev behandlet med sin nyfødte lillesøsters navlesnorsstamceller. Matthew led af den alvorlige blodsygdom Fanconis Anæmi (medfødt blodmangel) og behandlingen blev foretaget på Hôpital Saint-Louis, hvor den fremsynede Dr. Eliane Gluckman forestod den succesfulde transplantation.

”Takket være min søsters navlesnorsstamceller har jeg fået lov til at blive voksen og leve et normalt liv,” fortæller Matthew, der i dag er han gift og far til sønnen Elijah.

Indsigt i stamcellerne er måske nøglen til at kurere nogle af nutidens mest udbredte og komplicerede sygdomme.

Ud over selv at fungere som behandling åbner stamcellerne også mulighed for at teste lægemidlers virkning på forskellige vævstyper under langt mere kontrollerede forhold, end det hidtil har været muligt. Samtidig kan stamceller bruges som laboratoriemodel til at studere, hvordan arvelige sygdomme udvikler sig og herigennem åbne for nye behandlingsmuligheder.

I disse år studerer lægevidenskaben verden over stamcellerne intenst. Globalt er der stamcellebaserede kliniske forsøg i gang inden for blodpropper i hjertet, dårligt blodomløb i benene, komplicerede knoglebrud, led- og bruskskader, tarmbetændelse (Crohns sygdom), rygmarvsskader med lammelser, cerebral parese og dissemineret sklerose. Der er desuden store forhåbninger til stamcellebaseret behandling af sukkersyge (diabetestype 1) og Parkinsons sygdom. Mere end 2.000 videnskabelige artikler rapporterer hvert år om nye opdagelser og mere end 200 virksomheder er aktive inden for stamcelleområdet.

5 gode grunde til at beskytte
dine børns stamceller

01

Stamceller er værdifulde, fordi de er kroppens byggesten

02

Stamceller bruges til at behandle alvorlige sygdomme

03

Stamceller har været brugt til behandling mere end 30.000 gange

04

Stamceller matcher med 25% sandsynlighed perfekt med søskende

05

Stamceller kan revolutionere fremtidens sygdomsbehandling